Temakurser samlet

Her kan du se en samlet oversigt over de specialhold vi har på programmet i øjeblkikket.
Holdnr Navn Start Start tid Slut tid Ugedag Underviser  
06822 Sommerhold - Emalje og guldsmedearbejde 08‑06‑2020 09:00 16:00 Man Lonny Fechner
Se mere   Luk  
Se mere   Luk  

Sommer-ugekursus med fokus på Emalje.

Så har vi igen lokket Lonny Fechner hjem fra Berlin, for at stå for introduktion til Emalje-Arbejde.

Emalje kendes fra oldtiden, fra middelalderen, fra samtidskunst og kan ses som en form for glas, som i pulverform påføres metal. Efter en kort brændetid i en 1000 grader varm ovn smelter emaljen og forbinder sig med metalfladen.

En række forskellige emaljeteknikker åbner op for uanede muligheder for at arbejde med farve, farvesammensætninger og strukturer.

Det er ikke nogen helt enkel disciplin, men de mange muligheder kombineret med de smukke farver gør den svær at modstå!

Lonny er en eminent guldsmed og frygtløs kunstner, og det gør hende til en kapacitet, når du skal gennemtænke hvordan du bedst kan anvende denne del af guldsmedehåndværket.

Vil du forberede emner på forhånd, så vælg kobber eller finsølvplade 0,6 - 1,5 mm, med de maximale mål: 6 cm x 9 cm.

Undgå at lodde på det, du vil emaljere, men se i stedet emaljepladen som en smykkeplade i stil med en ædelsten som senere skal integreres i dit smykker.

Du kan nemlig ikke "bare" lodde tingene sammen. Hverken før emaljering eller efter. De temperaturer, emaljen brændes fast ved overstiger nemlig tit smeltepunktet for dit slaglod. Og efterfølgende – når du HAR emaljeret - så kan glasset ikke tåle store temperatur-udsving uden at springe !

Kurset henvender sig derfor til kursister med kendskab til metalarbejde.

Kurset henvender sig til kursister med nogen erfaring i arbejde med ædelmetaller. Hvis du er nybegynder, er du velkommen til at tilmelde dig et af vores 'almindelige' hold som forberedelse.

Nedsat pris: Pensionister/efterlønsmodtagere/arbejdsledige  
                  - KUN Frederiksberg og Københavns Kommuner
Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: 06822
Status: Tilmeldingsklar
Første møde: 08-06-2020 09:00
Mødegange: 5
Lektioner: 40
Undervisere: Lonny Fechner
Priser:
Almen DKK 1.820,00
Nedsat pris DKK 1.570,00